døre

Døre – skal du vælge træ eller træ/alu?

Døre – skal du vælge træ eller træ/alu?

Døre og vinduer kan være et svært valg, for skal man gå med træ, eller er det bedre at vælge de vedligeholdelsesfrie træ/alu døre og vinduer?

Trævinduer og -døre er smukke. Særligt når de fremstår i velplejet mahogni. Men bliver de ikke passet efter alle kunstens regler, falmer de hurtigt, og så havde det måske været bedre at gå med træ/alu.

Med træ/alu får du alle fordelene ved trækonstruktionen og den bæredygtige kvalitet, der har både lang levetid og høj isoleringsevne, og samtidig får du et beskyttende og næsten vedligeholdelsesfrit aluminiumslag udvendigt. 

Det giver følgende fordele:

– Vinduer og døre skal ikke males udvendigt

– Vinduer og døre kan holde en hel livstid

– Glaslisterne kan skæres i smig

– Valget mellem forskellige farver indendørs og udendørs

Skal du have en dør på mål, gælder ovennævnte også, så der er ingen grund til at gå på kompromis, medmindre du elsker at vedligeholde din bolig.

Vælg rigtigt i første omgang

Når du skal købe døre og vinduer til dit hjem, skal du huske, at det ikke er et spørgsmål om at købe de første de bedste, du falder over. De må naturligvis gerne være billige, men det nytter ikke noget, at du sparer kroner og ører, hvis du får en kvalitet, der ikke holder. Eller hvis du får vinduer og døre, der ikke passer til arkitekturen.

Men arkitektur er ikke alt. Særligt hoveddøren betyder meget for mange; det er her vi tager i mod og tager afsked, og det er en markant detalje for hele hjemmet. Derfor er det ikke kun boligens stil, du skal tage højde for – du skal naturligvis også vælge en dør, der matcher din personlige stil.

Heldigvis kan du – når du alligevel får lavet en dør på mål – også selv bestemme, hvordan den skal se ud. Du kan enten vælge at ændre lidt på standarderne, eller du kan få skræddersyet en dør kun til dig.