Sådan skal man ikke opfatte træpleje

Der kan herske nogle misforståelser derude angående, hvad træpleje egentlig er for noget, som vi derfor føler os kaldet til at aflive af en myte.

For hvis det kommer til at gribe om sig, så ender vi måske med det modsatte: misligeholdelse af træerne, sygdomme og rådne træer over hele landet, der er et kaos af tilfældige beplantninger.

Der findes nemlig de mennesker, der mener, at verden burde se ud, som den gjorde for flere hundrede og tusinde år siden, hvor det hele var et vildnis af ukrudt, skov og så videre, hvor naturen passede sin egen gang.

Derfor ser man demonstrationer, hvor hippier og andre af samme sind binder sig fast til træer i den tro, at de så kan stoppe den uundgåeligt udvikling eller måske glemmer, at mennesker kan have det formål at ændre på tingene, som dyrene også gør.

Træpleje er netop sådan noget som træfældning Lyngby, stubbefræsning i Holbæk og meget mere i resten af landet, hvor man tilpasser tingene, så områderne både bliver mere tilgængelige og naturlige at se på.

Så kan man netop mene, at dette ikke er naturligt, men hvis det hele får lov at gro uhæmmet, så ender vi med et samfund, hvor det hele ligner noget i en kombination af det gamle Sovjet og en jungle.

Gør man ikke noget for at holde bevoksningen nede og tilpasse det samfundet, så ender det nemlig bare med, at sygdomme fra træer får lov at florere og brede sig, mens andre skovarealer visner.

Mange skovområder har vænnet sig til menneskets involvering, hvorfor det ikke kan undvære den menneskelige indflydelse, da vi er endt i symbiose med skoven for længst.

Og det er ikke på den aktivistiske måde, hvor man forsøger at holde fast i en verden, som der egentlig aldrig har eksisteret, så længe mennesket har eksisteret.