kanelsnegle

Hvorfor får man kanel, når man fylder 25 år?

Hvorfor får man kanel, når man fylder 25 år?

editorial

Det er et rigtig godt spørgsmål, som altid kommer op, hver gang snakken falder på den efterhånden berygtede tradition, hvor fødselsdagsbarnet, der fylder 25 år, bliver overdynget med kanel. Vi vil i denne artikel prøve at grave en smule dybere i traditionen og forsøge, at give dig det fulde billede af traditionens oprindelse og udvikling.

Men først det korte svar på spørgsmålet:

Du kvalificere dig til en ordentlig omgang kanel, hvis du ikke er blevet gift inden din 25 års fødselsdag.

Hvordan opstod kaneltraditionen?

Der er en række gætterier på, hvordan traditionen opstod i sin tid, hvor b.la. et nordjysk mundheld der lyder: ”kvinder skal have kanel til sin hat, hvis hun ikke er gift rettidigt” om mundheldet har en direkte forbindelse til traditionen vides ikke, men det kunne da god lyde sådan.

Vores bedste bud er, at kaneltraditionen udspringer sig fra den ældre pebertradition, hvor pebersvenden eller pebermø bliver overdækket med peber på deres 30 års fødselsdag. Traditionerne er meget lig hinanden, hvor man typisk også kalder de 25-årige for kanelsvende eller kanelmøer.

Denne tradition opstod blandt de danske krydderisælgere, der havde så travlt med at sælge deres produkter, at de aldrig fandt sig en kone. Derfor opstod traditionen at kaste peber over den ugifte krydderisælger for at illustrerer hans kærligheden for krydderiet fremfor lysten til at finde en kone.

Generelt har vi i Danmark en tradition for at ”drille”, når det kommer til specielle anledninger. Vi kender b.la. drillerierne fra polterabender og ikke mindst til bryllupper, hvor gommens sokker f.eks. klippes af. Vores vurdering går derfor på, at man i forbindelse med fejring af fødselarens kvarte århundrede manglede en aktivitet, der kunne gøre dagen ekstra speciel for fødselaren. Man fandt derfor inspirationen i den ældre pebertradition, hvilket også kunne forklare de mange ligheder mellem de to traditioner.

Kaneltraditionen i dag  

Selvom oprindelsen for kaneltraditionen, er en smule uklar, så lever traditionen stadig på fornemmeste vis og vi oplever generelt en stigning i antallet af 25-årige fødselsdage, der bliver fejret efter kaneltraditionen. Det skyldes i høj grad tilflyttere, fra de førnævnte områder, der tager traditionen med sig rundt i landet. Derfor er det ikke unormalt, at man også i dag kan opleve fødselsdagsritualet på f.eks. Fyn og Sjælland.

I kunne også bare fejre dagen med et bjerg af kanelsnegle.