Ultralydundersøgelse en skånsom og præcis billeddiagnostik

En ultralydundersøgelse er en skånsom måde at få billeder af kroppens organer, muskler og blodkar uden brug af røntgenstråler. Undersøgelsen gør brug af lydbølger, som øjet ikke kan se, men som et ultralydsapparat kan omdanne til levende billeder på en skærm. Derfor bruges ultralyd i dag både til hurtig afklaring af akutte problemer og til mere planlagte undersøgelser af for eksempel mave, skjoldbruskkirtel, bryst, sener og led.

Ultralyd er særlig velegnet, når lægen har brug for at se bevægelse i kroppen, som blodgennemstrømning i pulsårer eller sener, der glider over et led. Undersøgelsen kan ofte give svar med det samme, og i mange tilfælde kan den erstatte mere omfattende undersøgelser med længere ventetid.

For mange patienter skaber det tryghed, at undersøgelsen foregår i rolige omgivelser, ikke gør ondt og som regel er overstået inden for kort tid.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvordan foregår den?

En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk metode, hvor en læge eller anden sundhedsfaglig person fører et lille lydhoved hen over huden, typisk med en vandbaseret gel imellem. Lydhovedet udsender højfrekvente lydbølger, som sendes ind i kroppen og reflekteres forskelligt, alt efter hvilket væv de rammer.

Disse ekkoer opfanges af samme lydhoved og omsættes til sort-hvide eller farvede billeder på en skærm. Så kan undersøgeren i realtid vurdere form, størrelse og bevægelse af det område, der skal undersøges.

En typisk undersøgelse foregår sådan:

1. Du bliver bedt om at ligge eller sidde i en bestemt stilling, så området kan komme fri.
2. Der lægges en klar gel på huden for at sikre god kontakt mellem lydhoved og hud.
3. Lydhovedet bevæges langsomt hen over området, mens undersøgeren kigger på skærmen.
4. Der tages stillbilleder eller korte videosekvenser, som gemmes til vurdering og journal.
5. Mange gange får du en mundtlig forklaring undervejs, og i en del tilfælde også en kort vurdering lige efter undersøgelsen.

Undersøgelsen gør som regel ikke ondt. Nogle oplever let ømhed, hvis et i forvejen ømt område skal trykkes på, for eksempel ved betændelse i en sene eller et led. Der er ingen kendte skadelige effekter ved diagnostisk ultralyd i de styrker, der bruges i sundhedsvæsenet.

Hvilke områder kan undersøges med ultralyd og hvornår giver det mening?

Ultralyd bruges i dag inden for mange specialer. Flere af de mest almindelige anvendelser er:

– Undersøgelse af maveorganer, for eksempel lever, galdeblære, nyrer og milt
– Vurdering af skjoldbruskkirtel og lymfeknuder på halsen
– Klinisk mammografi med supplerende ultralyd af brystvæv ved knuder eller ømhed
– Muskel- og seneproblemer i skulder, albue, hofte, knæ og ankel
– Vurdering af væske i led, slimsække eller omkring sener
– Undersøgelse af blodkar med doppler-ultralyd, for eksempel ved mistanke om forsnævringer
– Vurdering af hudnære knuder, hævelser og cyster

Ultralyd er særlig brugbart, når lægen har brug for:

– Hurtig og skånsom afklaring uden stråler
– At se strukturer tæt på hudens overflade
– At se bevægelse, for eksempel hvordan en sene glider, eller hvordan blodet løber gennem en åre
– At styre en nål præcist ved for eksempel blokader eller vævsprøver

Sammenlignet med røntgen giver ultralyd ofte flere detaljer om blødt væv som muskler, sener, slimsække og organer. Røntgen er til gengæld bedre til at vise knogler og visse typer ledsforandringer. I mange forløb supplerer undersøgelserne hinanden, og lægen vælger type ud fra problem, symptomer og den mistanke, der skal afklares.

Mange billeddiagnostiske klinikker tilbyder korte ventetider på ultralyd, og i flere regioner kan patienter i sygesikringsgruppe 1 blive undersøgt uden egenbetaling, hvis de har en henvisning fra egen læge eller speciallæge. Privatpatienter kan også henvises til ultralyd mod selvbetaling, ofte med hurtig adgang.

Fordele, forberedelse og valg af klinik

Ultralyd har en række fordele, som gør metoden velegnet for både børn og voksne:

– Ingen røntgenstråler og derfor velegnet ved gentagne kontroller
– Som regel kort undersøgelsestid og ofte hurtige svar
– Mulighed for at tale med undersøgeren undervejs
– Kan gentages efter behov uden kendte langtidsrisici

I nogle tilfælde kræver undersøgelsen forberedelse. Ved mave- og underlivsundersøgelser kan lægen for eksempel bede dig om at møde fastende eller med fyldt blære. Ved undersøgelse af muskler og led er der sjældent behov for andet end tøj, der let kan tages af omkring det område, der skal undersøges.

Når man vælger klinik, ser mange på:

– Om der er speciallæger i radiologi tilknyttet
– Om klinikken har moderne udstyr, for eksempel high-end ultralydsapparater
– Ventetid på den ønskede undersøgelse
– Om klinikken har aftale med den offentlige sygesikring
– Patienters erfaringer og anmeldelser

I København vælger en del patienter og læger at bruge Røntgenklinikken Nørrevold, som er en etableret speciallægeklinik tæt på Nørreport Station med både røntgen, mammografi og ultralyd. Klinikken har fokus på hurtige svar, moderne udstyr og muligheden for både offentligt henviste patienter og privatbetalende.

For patienter, der søger en erfaren klinik til ultralyd i hovedstadsområdet, kan både firmanavnet Røntgenklinikken Nørrevold og domænet noerrevold.dk derfor være relevante at undersøge nærmere.